Nov 10, 2022
GRUPPE kommer oprindelig af 'noget sammenknyttet,
knude'.
I mere dagligdags tale defineres en gruppe som en samling
individer, genstande eller fænomener, som er bragt sammen eller har
noget tilfælles.
Arbejdslivet er fyldt med disse knuder, og mange bøvler med at
håndtere samarbejdet og dynamikkerne.
I denne episode beskriver Nina sin indstilling om, at livet er
en læremester, som stiller os spørgsmål.
Og det er op til os, hvad vi vælger at svare på disse livsspørgsmål
/ -udfordringer.
På samme måde stiller grupper os spørgsmål - holder os vågne.
Når vi i forskellige arbejdssammenhænge er knyttet sammen med andre
mennesker, så gør det typisk noget ved os.
Udfordrer, støtter, irriterer, letter, frustrerer og vækker..
Spørgsmålet er, hvordan vi vil vælge at tage ansvar og "svare
an" på de udfordringer, som vi møder.
Hvilken respons vil vi være?
Dette giver en åbning for at give slip ind i det, der foregår lige
nu.
At åbne sig for gruppens og situationens invitation og supplere det
planlagte og kontrollerede med det nyskabte og friske.
Undervejs taler vi om:
* At pressede og stressede grupper kan være en vigtig læremester og kalde på dygtiggørelse indenfor kropslighed, sanselighed, viden om nervesystemet, traumer og overbelastning.
* At inddrage visdommen i situationen er en leg med facilitators autoritet.
* At facilitator prioriterer at knytte sig til / mærke den konkrete gruppe.
* En kæphest: At beslutninger på arbejdspladser bliver finpudset i sunde og modne gruppeprocesser, hvor visdommen fra situationen, konteksten, kontakten medinddrages. Det er problematisk, at rummet for det faglige skøn og den kontekstafhængige vurdering af, hvad der er en god respons på en problematik eller opgave er blevet kraftigt indsnævret af "glæden" ved standarder og manualer.
* Læringer ved at være i grupper og opdage egne triggers - eks. håndtering af afvisninger og ikke at blive valgt.
God lyttelyst!
Om Nina:
Om Charlotte: